Jeg elsker at besøge supermarkeder, når jeg er i fremmede lande. Supermarkedernes opbygning og mere eller mindre varierede udvalg indenfor forskellige varegrupper siger utrolig meget om landets kultur og dets indbyggere. Eller… jeg tillader mig i hvert fald at læse en del ind i det. Derfor var det første jeg gjorde, da jeg landede i Montréal også at besøge alle de supermarkeder jeg kunne komme i nærheden af. Supermarkedet nærmest mit hjem er L’inter-Marché Boyer Mont-Royal (hvilket betyder supermarked og at det ligger på hjørnet af Boyer og Mont-Royal) og selv om det efter min mening har et noget tarveligt ydre, så har de nogle virkelig lækre ting, egen slagter, frisk fisk/skaldyr og brød fra kvarterets berømte bageri, Première Moisson. Niveauet ligger over de fleste Irmaer på nævnte punkter, oplevelsen er bare pakket ind i en atmosfære, der minder mere om Lidl eller Aldi. Spøjst, tænker den lille udvekslingsstudine…
Jeg kunne ikke finde et foto af ‘min’ L’inter Marché, så I får et af det næstnærmeste, du Plateau. De ligner hinanden på en prik alligevel, bortset fra, at min ikke har ‘ouvert’ 24 timer i døgnet. Er jeg i øvrigt den eneste, der får associationer til pikant undertøj, når ordet ouvert rammer hjernebrasken? Nå, det er sikkert bare mig…
Quebec satser som myndighed meget på bæredygtighed og miljøhensyn – der er f.eks. gratis recycling-ordning, så man sætter bare sin grønne kasse med pap, plastic og glas ud på bestemte dage, så kommer renovationen og kører dem på genbrugsstationen. I kontrast til det står at visse økologiske varer er absurd dyre her, hvis de da kan findes. To liter økologisk 2% mælk koster 6 canadiske dollars, altså 30 kroner. 2 kg økologiske gulerødder omtrent det samme. Æg og økologisk brød er de varer, jeg har registreret mindst prisforskel på for hhv. konventionelle og økologiske udgaver. Grønt er nogenlunde som i Danmark.
Masser af præfabrikata
I det hele taget er det meget svært at finde ‘rene’ varer forstået som ‘uforarbejdede råvarer’. Jeg pløjede metervis af hylder med ris tilsat krydderblandinger, tørrede grøntsager eller kyllingesmag (med en lille notits om at produktet indeholdt artificial flavor, adbad) før jeg endelig fandt en pose ris uden andet end ris i. Finhvalsede havregryn, gode gamle havregryn som ikke er ristet i ahornsirup eller tilsat tørrede blåbær eller whatnot – det findes slet ikke. Man kan dog få grovhvalsede hele gryn i helsekostbikse, så jeg får trænet bisserne for tiden. Det er ret svært at finde hvedemel der hverken er blevet bleget eller tilsat hævemidler og salt, og det er fuldkommen umuligt at finde rugmel. Rug er noget man giver til kreaturer herovre, de glor underligt på en, når man spørger efter det (eller også er det mit franske). Selv manden i helsekostforretningen (som ellers er stedet hvor jeg køber mit ublegede hippie-mel og hestehavregryn) løftede anerkendende øjenbrynet, da jeg spurgte til rugmel. Så ved man altså, at man falder udenfor mængden…

Gode køb idag: Blåbær, brød fra première moisson og friske kammuslinger!
Til gengæld ligger byens måske bedste bageri overhovedet, Première Moisson, lige rundt om hjørnet fra mit hjem. Det sjove med Première Moisson er, at de også leverer til alle supermarkederne i kvarteret. Folk kommer fra hele Montréal og køber brød der, men lige præcis på Avenue du Mont-Royal har supermarkederne tilsyneladende en aftale med bageriet, som leverer til dem flere gange i døgnet. Og det er altså lækkert at kunne gå i supermarkedet klokken 20:00 og få sig et helt nybagt baguette. De laver også fabelagtige croissanter, noget jeg har lært er en god indikator for om bageriet aner noget som helst om bagning.
Dagens supermarkedstur
Her er min seneste indkøbsseddel og priserne hos min lokale L’Inter-Marché. Det er lykkedes mig at skære de to taxes der kommer oveni prisen ud af billedet, beklager. Men den slags er de pjattede med herovre, det hele skal gerne være så uoverskueligt som muligt. Der er heller ikke kilopriser på prisskiltene, som vi er vant til hjemmefra, og som jeg personligt sætter ret stor pris på…
Listen skriver:
Brød 4,49 CAD, altså knap 25 kroner (øko)
Lille bakke blåbær, 25 kroner
En pakke kiks, 18 kroner
200 gram friske kammuslinger, cirka 30 kroner
Friske grønne asparges, 16 kroner
Tre bananer, 2,50 kroner (aner ikke hvorfor de er så billige)
6×100 ml Cola Zero (minidåser de har herovre) knap 20 kroner plus 30 cents i pant.
En god spegepølse uden nitrit, 35 kroner
Frisk økologisk babyspinat, 20 kroner
Bærepose til 5 cents, altså 25 øre.
Inkl. taxes (5% og så 7% oveni) blev det 37,73 canadiske dollars, altså 178 kroner. Det synes jeg faktisk er ret billigt… Det mest skræmmende var egentlig at hun bare kørte mit Mastercard igennem uden at jeg skulle skrive under eller taste pinkode. Scary! Som ved Storebæltsbroen!
Alt i alt er Montréal en billig by, og det kan fint lade sig gøre at klare sig på SU alene herovre, hvis nogen skulle være bekymrede for det. Man skal bare huske at folk i visse servicefag forventer 15 til 20% i drikkepenge, f.eks. servitricer, tjenere og visse bartendere, men byturene ligger er stadig et godt stykke under det danske prisniveau.