Aviserne trænger virkelig til at revse sig selv op og komme igang med online tilstedeværelse – der er SÅ mange nye muligheder i at skabe en dybdeborende artikel med ekstra billeder, lyd, video etc. Uden at det koster bondegård. Du har en mission på DJH!

I grunden handler det vel mindre om at stoppe brokkeriet og mere om at få fortalt og ikke mindst vist medarbejderne om de muligheder, der ligger i internettet?

Jeg har hørt om folk, der har genvundet “gnisten” og kærligheden til at skrive ved at komme på nettet, blandt andet fordi man ikke er bundet af spaltemilimeter og en bestemt deadline.

// Lars

I en sidenote er jeg generelt enig i, at web har langt flere muligheder end bare at køre breaking historier når de sker, og det er ærgeligt, hvis det kun er den type af journalistik, der prioriteres.

Det virker næsten fjollet ikke at benytte sig af det tværmedielle potentiale, der allerede er ligger i nettet, hvor dybere historier kan støttes af video/audio eller billedserier uden at de som på print ville skubbe andre historier ud.

Berlingskes reaktion er så at sige ‘nåmen så er ALLE multimediejournalister – men i afmålte doser’. Det synes jeg egentlig er en rigtig god idé. Sådan lidt ryste-posen i medarbejderflokken. Hvis man ikke kan klare/tåle/overskue en webvagt hver tredje uge, så er man altså lidt mere forvænt end jeg synes er klædeligt. Og måske endda i det forkerte job…

Og Kim: Jeg håber da også, at f.eks. en oprustning som denne betyder mere fokus på sideeksperimenter på web’en som ikke kredser om breaking news. Det kunne være dejligt. Men det kræver selvfølgelig, at de folk der ender der, rent faktisk tager mediet til sig. Jeg krydser fingre.

Omvendt kan man selvfølgelig argumentere med, at det alligevel kunne ende med fyringer, hvis ikke avisen formår at hive folk til webben. Og så er vi jo lige vidt…

Men jeg må også give Lars K Jensen ret i, at mediehusene og redaktionscheferne skal være bedre til at sælge deres omorganiseringer.

I 2007 flyttede Politiken en håndfuld gode journalister over på nettet ud fra argumentet ” du er supergod og derfor vil vi have dig på nettet for at styrke det”.

Alligevel var deres motivation var i bund, fordi de fik at vide, at hvis de takkede nej til tilbudet, kom de hen i bunken “Frivillige fratrædelser” .

Gad vide hvad det var de kunne huske fra dén samtale?

Det handler også om, at virkeligheden på mange webredaktioner (hvad jeg har set og hørt) er, at der er 90 procent fokus på små hurtige nyheder og kun 10 procent på længerevarende og dybdeborende projekter eller “ud-af-huset” oplevelser med reportager etc.

Det er noget af det, der også gør det sjovt at være journalist – men når avisfolket ser, at det er nedprioriteret, så hæmmer det forståeligt nok motivationen.

Det er da en af hovedårsagerne til, at jeg eksempelvis ikke i adskillige år har arbejdet med nyhedsjournalistik på nettet, men har holdt mig til redigering og siden projektarbejde med fokus på opbyggelse af nye tjenester. Det andet spring fra deadline til deadline, dét gider man kun i en afmålt årrække.

Bedste hilsner

Kim

Først og fremmest tak for turen ned ad memory lane med argumentanalyse, den havde jeg lykkelig glemt

Jeg er både enig og uenig med dig. For du har ret i, at det ikke nødvendigvis er en skidt ting at flytte avisfolk til nettet.

Men de skal ville det og være parat til skiftet og kunne “se fidusen” i det der internet. Ellers ender det galt, som min medblogger har skrevet her:

Forklaringerne er mange. I bestræbelserne på at opjustere online, men samtidig holde økonomien i stramme tøjler, vælger mange at flytte ressourcer internt. Det er der for så vidt ikke noget forkert i, hvis man så rent faktisk valgte at rokere de rigtige faglige ressourcer, således at man i praksis optimerede sit onlineprodukt. Det synes ikke altid at være tilfældet.

Ofte flyttes ressourcer, der af den ene eller anden grund er kommet i overskud – i værste fald på tværs – i en anden afdeling. Det er en farlig disposition, der betyder at man måske på papiret opjusterer online, men i praksis risikerer at gøre det stik modsatte. Det kan blive et svigt af den faglige kvalitet på nettet, og dermed ny ild til de kritiske røster, der mener at onlinejournalistik ikke er på højde med “rigtig” journalistik, som det præsenteres i aviserne.

http://medieblogger.dk/2009/05/27/spring-ud-i-det/

// Lars

Og Jonas, du har helt sikkert ret. Jeg synes bare det er SÅ ærgerligt, at nogle af de virkelig talentfulde danske dagbladsjournalister rynker på næsen af nettjansen nærmest pr. automatpilot.

Det er jo også et oplagt sted at kapre nye læserskarer til sit elskede stofområde. Hvis bare nogle af dem ville vifte lidt med nogle lækkerbidskener på nettet, kunne det jo meget vel være med til at lokke flere til printudgaven.

Hvordan håndterer I det egentlig på Information.dk? Har de skrivende web-vagter hos jer (hvis I da har webvagter)?

mvh Erik W.