Men jeg må nok erklære mig enig med Lars i, at nøglen her er, at det ville være irrationelt af brugerne at betale for noget, uden at vide hvad de fik. Og selv hvis jeg vidste det, ville enhver form for betaling være en markant forhindring for undertegnede – uagtet at jeg selv har været med til at producere begge dele.

Hvad værre er: I lige præcis de to konkrete sager ville vi på Berlingske skyde os selv i foden med mikrobetaling, netop fordi de projekter i høj grad er baseret på brugerinvolvering. Forbrydelsen ville aldrig kunne have foregået bag en betalingsmur – det projekt krævede ultimativ åbenhed over for brugerne.

Men hvad kan vi så tjene penge på?

Sagt lige ud så er der intet journalistisk indhold på noget dansk site, avis, radio eller tv, som er så godt, at jeg er villig til at betale penge for det med mindre strukturelle årsager (tilgængeligheden af tv-kanaler fx) nødvendiggør det. Og jeg er næsten tilbøjelig til at sige det samme om udenlandske medier.

Det betyder ikke nødvendigvis, at indholdet er dårligt. Blot er det ikke så godt, at det for de fleste mediers vedkommende ikke ville kunne matches af gratis medier. Og hvis det endelig ikke kunne matches gratis, så ville forudsætningen for et køb fra min side være, at transaktionen ville indebære en overførsel af viden, som jeg ville kunne omsætte videre.

Så med mindre vi kan leve af at producere indhold, som kan omsættes af brugeren, så må vi finde på noget andet, som Lars også skriver.

Jeg har ikke et færdigt bud på en bæredygtig økonomisk model for journalistik i almindelighed. Men jeg har en klar fornemmelse af, at en sådan model ville indebære et markant strategisk skifte for de danske mediehuse. Det vil kræve et opgør med de nuværende ledelsesformer, organiseringen af medarbejderne, forholdet til viden og forestillingen om journalistik.

De mange forandringer til trods, så har vi meget langt endnu.

/Jesper

Det vil i mine øjne være en foræring til dr.dk, som altid vil være gratis.

Du skriver, du vil betale for fx Forbrydelsen. Men ville du også gøre det, hvis du skulle slippe penge uden at vide, hvad du betalte for? Du ville jo ikke vide, om det var så godt uden at skulle betale. Og betaling for adgang til blogindlæg? Så tror jeg, at den/de pågældende blog(s) hurtigt vil miste deres indflydelse og gennemslagskraft, i og med at de er gemt bare tykke betalingsmure.

Og det er kernen i dette problem: At man vil forsøge at få folk til at betale for en vare (ubeset!), som de har været vant til at få gratis.

Betaling for indhold hører, i min personlige optik, til i en verden, hvor man også betaler for det materiale, indholdet er trykt på.

På internettet er dette udgifterne for dette materiale (altså hosting, internethastigheder etc etc) gående hastigt mod nul, og derfor er det svært at retfærdiggøre, at folk skal betale, udover at journalisterne skal have løn.

Jeg tror, pengene ligger et andet sted end i betaling for indhold. Det svarer lidt til, at gratisaviserne pludselig skal til at koste penge – et projekt, der ville være tæt på dødsdømt.

Men lad os se, hvordan det går Berlingske. Jeg håber, personligt, at Lars Munch holder hænderne for sig selv.

// Lars