Hvad skal vi dog med en bog om tegninger uden tegninger? Come on!
Jeg er på vej til Canada og står i vasketøj og immigrationspapirer til halsen, så undskyld dette uforskammet korte indlæg til en kompleks debat. Men hvordan kan man dog henstille til at en bog om nogle tegninger, der rystede hele verden, bliver trykt UDEN de famøse tegninger?
Kære land of the free og home of the brave. Hvad med lige at smage lidt på de flotte mærkater I vælter jer i og tage jer lidt sammen? Det her er ærlig talt en rystende latterlig udmelding fra et moderne universitet. Jeg bliver helt kold indvendig.
Jovist har Yale da som privat institution lov til at bestemme alt det de vil over deres egne publikationer. Men som en instituion, der samtidig med egne ord er ‘deeply committed to free expression’ er denne beslutning en falliterklæring af de store. Som forfatter Jytte Klausen siger til The Guardian, er mange af ikke bare Jyllands-Postens, men historiens tegninger af Muhammed decideret islam-fjendtlige, og hun har en umanerligt god pointe her:
»People think they know the cartoons and actually, by printing the cartoons, I’m arguing that some of them are Islamophobic, and in the tradition of anti-Semitism. If we can’t look at them, how can we discuss this?«
Hvornår er der kommet noget godt ud af at lukke øjnene overfor historien? Og hvem på jødiske Yale kan dog trumfe Jytte Klausens anti-semitisme-argument?
En helt anden ting er hvilket skråplan dette kan blive for univeristetspubliceringer fremover. Jeg ved godt, det er lidt dårlig stil kun at citere dem, man er enig med, men President i American Association of Academic Professors, Cary Nelson konkluderer det så klart i sit åbne brev:
»We do not negotiate with terrorists. We just accede to their anticipated demands. That is effectively the new policy at Yale University Press.«
Men lad endelig uenighedheden blomstre. Synes du, det er den rette beslutning Yale har truffet? Så fortæl mig hvorfor, så jeg kan blive lidt klogere.
