Find dit status-feed på Facebook
I får den her, fordi folk har spurgt, hvordan det er lykkedes mig stadig at have Facebook-opdateringer som feed her på siden. Ingen ved hvorfor, men Facebook bliver ved med at forplumre mulighederne for os, der gerne vil have statusopdateringerne som RRS-feed. Denne gang er det blevet så umuligt at finde feedet, at man er nødt til at kaste sig ud i sammenflikkede løsninger à la Jørgen Clevin. Det tager et par minutter, og du gør sådan her:
Gå ind på Facebook -> Inbox -> Notifications
Kig lidt ned på siden og i sidebaren til højre, er der nederst en knap, der ser sådan her ud:

Højreklik, kopier linkadressen og paste den ind et sted, der ikke formaterer noget, f.eks. i wordpad/notepad/en stickie. Strukturen ser således ud:
http://www.new.facebook.com/feeds/notifications.php?id=dit_facebook_ID&viewer=dit_facebook_ID&key=din_facebooknøgle&format=rss20
De første to tal, som er identiske = dit_facebook_ID, det tredje er = din_facebooknøgle. De er gode at kende, så hvis du er nørdet, noterer du dem ned et sted.
Slet så notifications.php i linket og erstat det med status.php og se om det fungerer. Så ser linket således ud:
http://www.new.facebook.com/feeds/status.php?id=dit_facebook_ID&viewer=dit_facebook_ID&key=din_facebooknøgle&format=rss20
Det virkede for mig, og det er dét mit forsidefeed kører på på.
Siden har jeg så læst i kommentarerne der hvor jeg først læste om løsningen (en blogger, der hedder Wes), at denne løsning ikke virker for alle. Først så det ud til at det var Privacy-indstillingerne der fik de forskellige feeds til at kokse, men det er blevet afkræftet af brugerne på både Wes’ blog og på Kristi Barrow’s blog. Der er et par alternative løsninger iblandt kommentarerne, f.eks. at man kan få en ven til at lave en ‘Friends list’ med kun din profil i, og så sende dig adressen på feedet fra den gruppe. Så hvis ovenstående ikke virker for dig, kan du prøve nogle af de løsninger de kommer med der. Skriv endelig en kommentar her, hvis nogle af de alternative løsninger virker.














Hey
Jeg tror det har noget at gøre med at nye profiler ikke kan, da det virker for min personlige profil – men ikke for nogle af de andre jeg har prøvet på…
Så hvis der er nogen der knækker nøden håber jeg de vil dele det med os alle..
Venlig hilsen
Martin