Que ist your modersmål? Og hvad ligger så nummer to?
Hold da lige fast hvor jeg får mine sprogkundskaber blandet fuldkommen sammen her i anglofrankofone Montréal. Det er som om mine ellers udmærkede engelsk-, fransk- og tyskkundskaber ligger i lag i min hjerne og kæmper om at ligge øverst.
Inden jeg rejste til Canada, var jeg en uge i Berlin med Gabriel og jeg kunne mærke en hel masse tysk, der bare boblede frem i min erindring. Det var så lækkert at registrere, jeg har jo ikke fået tyskundervisning i knap 10 år. Så alle de solide tyske gloser ligger nu og glimrer i al deres ubrugelighed, mens jeg febrilsk forsøger at genopfriske bare en smule af det franske jeg da også styrede rimelig sikkert dengang i gymnasiet...
Problemerne opstår først og fremmest i det øjeblik jeg beslutter mig for at sige noget på fransk. Ja, desværre allerede der. Vi kan illustrere det således: Jeg kommanderer min mund til at tale fransk, så kommunikationsafdelingen i min hjerne sender bud efter fransksspecialiserede hjerneceller, der for det første er hamrende ligeglade med hvad JEG vil sige, men bare dukker op med gloser som: salopard, bec de lièvre, bøjning af voir i tre tider og frigo (noget henad slambert, bøjning af ‘at se’, hareskår og køleskab for de ikke franskssprogede). Verberne sover for de flestes vedkommende, de har knap nok præsenteret sig endnu… Jeg ved også, at min hjerne huser nogle ret kompetente syntaksspecialister, men tjaa… jeg har ikke set noget til dem endnu.
Den eneste person i Montréal, der har forstået en hel fransk sætning fra min mund er den ellers direkte anglofobiske antikvar på Mont-Royal, og sætningen lød noget i retningen af ‘Vous-avez de livre on anglais‘. Det havde han ikke.
