Lynprojekt: DROPS pandebånd i alpaca
Her er strikkoverload, det er jo blevet september! Så nu skal pindene svinges for alvor inden kulden sætter ind. Dette pandebånd strikkede jeg efter lang tids irritation over filtret hestehale indeni huer, og selv om jeg ikke synes det er verdens pæneste beklædningsgenstand, så er det godt nok praktisk. Det strikkes med to tråde alpaca på 3,5 mm pinde, og det strikkes som et langt bånd, du samler i nakken, når det passer. Klik på billederne for stor opløsning.
Det kan strikkes på en aften eller to, opskriften finder du her hos DROPS, og som sædvanlig kan du se andres resultater med opskriften på Ravelry.





