Comments on: Kan dine netidentiteter tåle dagens lys?

By: Maria

Maria — Sat, 24 Apr 2010 15:26:53 +0000

Jeg er enig med Morten i, at det langt fra er alle, der er klar over, hvor grænsen mellem offentlig og privat går på nettet. Når selv medievante personer (Okmann, Serup) begår brølere, som kan være i offentlighedens interesse, hvordan forholder det sig så med den ‘almindelige dansker’? (note: Jeg mener ikke, at Okmann og Serups brølere er ret interessante).

Mht 180grader-sagen, så har jeg kun hørt den gengivet her, men det lyder på mig som om, ham Ole har overtrådt et par grænser eller 10. Uanset brugerens forhold til reglerne, så bør man være i – forholdsvis – sikkerhed omkring, at ens person ikke bliver afsløret, når man bruger et alias. Og når jeg skriver forholdsvis, så gælder det naturligvis ikke trusler, krænkende indhold etc., hvis dette foregår hver gang, den samme person laver et alias – eller, så skal polisen i hvert fald involveres. Jeg mener, at man bør banne personer, der overtræder gentagne gange.

Kunne Ole Birk Olsen ikke bare banne ham?

By: Morten Søderquist Li

Morten Søderquist Li — Wed, 07 Apr 2010 09:03:06 +0000

Først og fremmest er jeg ikke enig i, “at de fleste er klar over offentligheden på Facebook”. Det gælder måske dig og mig og andre, som professionelt beskæftiger sig med digitale medier. Men det store brede flertal af brugere har slet ikke erkendt, hvordan Facebook penetrerer den klassiske offentlighedsmodel. Det offentlige, det private ja selv visse dele af intimsfæren er i spil på Facebook. Det er Facebooks styrke – men det kan også skabe en negativ stemning omkring Facebook (=mindre trafik), når dette forhold med tiden står mere klart for alle. Jeg tror slet ikke den menige dansker er parat til at leve sit privatliv ud i offentligheden.

Som du rigtig peger på er der masser af sociale medier, hvor man skriver under pseudonym. Men også her kan man iaggtage en stigende ligegyldighed overfor andres privathed. Skriftligheden i de sociale medier kontra det talte ord gør en stor forskel. Det er blevet mere acceptabelt at referere fra en privat mail eller et privat forum, hvis man selv har været en del af konversationen – især hvis man føler sig stødt eller er uenig. Og så er det lynhurtigt at dokumentere hvad der er sket, fordi man blot kan kopiere den skrevne tekst. De enkelte communities kan kun dæmme op for det ved en aktiv moderation. Det findes ikke på Facebook, og er en af de store svagheder ved Facebook.

I den konkrete sag med 180grader lyder det dog som en sag, hvor personfølsomme data med overlæg er offentliggjort uden tillladelse. Det forhold virker strafbart i mine ører. Jeg kender dog kun sagen som den er gengivet gennem pressen.

By: Signe Marie

Signe Marie — Tue, 06 Apr 2010 07:11:46 +0000

Hej Morten, tak for bemærkningen! Du har ret så længe man taler om profiler i eget, offentlige navn, som en del af 180grader-vandalens var. Men hvad med profiler lavet under pesudonymer, de er vel private nok? For 10 år siden var alle sites med brugere jo fyldt med folk, der gemte sig bag nicks og aliaser, men med især Facebook er det blevet mere normalt at bruge sit rigtige navn og fjæs rundt om på nettet.

Det er mit indtryk at de fleste er klar over offentligheden på Facebook efterhånden, men ting man skriver på et nyhedssite under navnet ‘kimbrandt’ er alligevel lidt noget andet, synes jeg. Der er jo en del Kim Brandt’er i Danmark, og det har ikke været kutyme at oute brugere på sit site uden videre før denne sag.

Men siger du at vi alle skal betragte nettet som ligeså offentligt som… den nærmeste café?

By: Morten Søderquist Li

Morten Søderquist Li — Mon, 05 Apr 2010 21:01:22 +0000

Jeg tror først og fremmest 180grader-sagen er udtryk for, at vi lige nu er vidner til en opløsning af skellet mellem det offentlige rum og den private sfære. Årsagen er de sociale medier, som skaber et rum, hvor man oplever, at man kan være privat med sine venner og community-medlemmer. Vi TROR, at vi er private. Men i virkeligheden er det private rum ikke til stede på nettet – det er en illusion.
Okman-sagen på Facebook illustrer også dette sammenbrud af offentlig og privat. Hun troede, hun var privat med vennerne, men pludselig var en privat samtale med dumsmarte bemærkninger blevet offentlig.