Hvornår gik reperation af mode?

Det kan ikke betale sig at få repareret ting mere. Hvad er der nyt i det, tænker du måske, og…. ikke andet end at det lige er gået op for mig endnu en gang, og jeg er præcis ligeså harm som sidst det skete (DYRT digitalkamera som blev henlagt på grund af problemer med linsemotorikken og reperationsomkostninger på den forkerte side af hvad et nyt ville koste).

Min støvsuger har en fem år på bagen og den suger ganske fint, men der er et eller andet i motoren, der går i resonans med hele bygningen når man tænder den. Det resulterer i en sønderrivende høj whooooooom-lyd af en anden verden, en art jetmotor-støj, som altså gør støvsugning til et mere end almindeligt uudholdeligt gøremål.

Så tager man den da til reperation, ikke? Nej, det gør man åbenbart ikke. Gabriel tog den med ned til Støvsugerbanden på Nørrebrogade, hvor manden bag disken stak den i stikkontakten et nanosekund, for derefter at konstatere, at det kunne ikke laves. Han tjekkede ikke sugestyrken eller åbnede kræet eller foretog andet, der kunne bakke hans diagnose op. Det skortede ellers ikke på profetierne, den ville HELT sikkert dø helt i løbet af et par uger, mente han. Hvilket er lidt sært, fordi den har larmet sådan her under minimum ugentligt brug i hvert fald et halvt år (ja, jeg er utrolig langsom til at gøre noget ved ting, som virker, men som bare ikke er 100% i orden).

Men han var sikker i sin sag, og forsøgte selvfølgelig at prakke os et nyt bæst på, hvilket vi takker nej til.

Vi går ind til Skousen, som ærligt erklærer, at de ikke kan diagnosticere dyret der i butikken. Vi kan sende den ind til tjek, men det vil koste 600 kroner at få nogen til at tjekke den, plus fragtomkostninger på flere hundrede kroner – plus evt. reperationsomkostninger (dog fratrukket diagnose-gebyret).

Den nye model af vores støvsuger koster omkring 1000 kroner. Det vil sige at det aldrig vil kunne betale sig at få den repareret – i hvert fald ikke af de kanaler vi har adgang til. Hvor er de der selvlærte elektroniknørder som kan fikse det meste til priser hvor studerende kan være med? Jeg snakker ikke sort, men måske bare sådan en almindelig ufaglært timeløns-ting? 300-400 kroner?

Hvad er det for et samfund vi har konstrueret, hvor lokal fragt og reperation af en støvsuger koster mere end en helt ny maskine, der vel for helvede er blevet fragtet hertil fra den anden side af kloden? Køb dog en ny, siger folk. Jamen for satan, jeg HAR en støvsuger, den skal bare lige fikses. Hvorfor skal jeg ud og lægge flere penge på vores forbrugsalter og bidrage mere til elektronikkirkegårdene i 3.verdenslande. Jeg ønsker det ikke, det er mig inderligt imod!

Efter endnu en uges jetmortostøvsugning kom Gabriel hjem med en ny støvsuger. Den ligner den gamle på en prik, lidt opdateret design hist og her, men ellers den samme. Det er dejligt at kunne støvsuge uden høreværn igen, men jeg er stadig lidt olm på vores kollektive reperations-arrogance.

PS: Hvis du kender sådan en elektronik-mekaniker-filejs i Københavnsområdet som kan lidt af hvert, så har jeg både et Canon digitalkamera, en Nilfisk støvsuger, to B&W højttalere og en gammel Luxman-forstærker, der trænger til en kærlig hånd. Any ideas?