Planket fra podiet: Burberry-inspireret halsedisse
Halsedisse! Er det ikke bare det fedeste ord? Det synes jeg. Seneste færdige strikkeprojekt er netop en halsedisse (eller halsrør eller snood, som briterne vistnok kalder dem). Den er designet af Raveleren Julianne Smith – frit efter en efter sigende utrolig dyr Burberry-dims. Jeg går og pønser på en ‘overbygning’ på dette design med flere og strammere kabler/snoninger rundt om, men for nu er dette altså resultatet:
Opskriften finder du her på Ravelry. Det er strikket på pind 6 i mit nye yndlingsgarn, Hjertegarn Natur Uld. Jeg brugte knap to nøgler à 100 gram, og det er strikket med en provisional cast-on (hvad hedder det på dansk? Provisorisk opslag?). Jeg bruger hæklemetoden, som Chris de Longpré har lavet en fin video-tutorial til (tryk på play video). Du strikker så op fra de åbne startmasker og hiver til sidst restgarnet ud og syer de åbne masker sammen til sidst med maskesting (engelsk: kitchener stitch/grafting), så syningen er usynlig. Knitty har en god vejledning til dette her.
Jeg er ret pjattet med min burberrydims, selv om mønsteret ikke helt passede garnet og min strikkefasthed (jeg strikker meget løst). Jeg nåede kun to gentagninger af mønsteret, selv om den er designet til fire gentagninger. Hvis jeg skal strikke et nyt med samme garntykkelse vil jeg se om jeg ikke kan få proppet flere kabelsnoninger ind. Men som sagt, hvis jeg strikker noget i denne stil igen, så går min indre strikdesigner nok amok og hitter på noget med nogle anderledes snoninger/kabler. Jeg holder jer opdateret.
Desuden er jeg er vist ramt af det, man på Ravelry kalder startititus, en håbløs tilstand hvor man begynder på utallige ambitiøse projekter på én gang. Jeg har jo gang i uglesweateren, er halvt færdig med en islænder og en hjemmebrygget hue, plus jeg pusler med et lille hjemmedesign, et pandebånd med perlestrik og snoede ribber.
Alligevel gik jeg i gang med en sweater mere i går. Jeg har noget garn, jeg købte billigt i efteråret, som har ligget og stirret på mig inde fra plasticen i månedsvis, nemlig 12 nøgler Sublime Organic Merino DK. Og 12 er bare ikke ret meget, så jeg har ikke helt vidst hvad jeg skulle finde på med det… Men I går tog jeg det frem og lavede nogle strikkeprøver. Og gæt engang, det passede perfekt på en af de allerførste opskrifter, jeg ‘heartede’ på Ravelry, nemlig en gammel sag fra Vogue Knitting Winter 05/06. Det er ambitiøst, så jeg vil helst ikke mobbes selv om det tager mange måneder. Men er den ikke bare smuk?
At designeren så har konstrueret den her i stykker, som skal syes sammen, går over min forstand. Altså rundt bærestykke, for og bag er ens… hvad dælen er grunden dog til at lave en syet version? Dumt, dumt. Med vanlig selvtillid har jeg derfor slået op til at strikke den på rundpind. Vi ser hvordan det går.
