Indlæg relateret til medier

Kære Politiken, brug dog links!

Politiken irriterer mig grænseløst. For Politiken linker helst kun til sig selv, og hvis Politiken linker til andre, så skal linket helst ligge helt i bunden af artiklen, ledsaget af advarslen ‘eksternt link’ (uha uha, som i VÆK fra Politikens trygge lille indhegning, nej, nu har jeg aldrig hørt mage, stik mig en valium!)

Lad os tage et eksempel fra i dag. Med vanlig arrogance formår Politiken at besværliggøre min færden i de allerførste tre artikler, jeg klikker på hos dem. Sjovt nok blev de dermed de eneste jeg gad se på. Vi tager Kvindefjendsk fortid indhenter LA-spidskandidat, som ser således ud:

Her har vi virkelig et eksempel på en historie, der kunne tage baby step nummer et og udnytte links, eftersom nævnte udtalelser er foretaget på en art blog ved navn damefrokosten. Det nævner Politiken allerede i første linje, men får vi et link? Nej. “Det skal du slet ikke bryde dit kønne lille hoved med”, siger Politiken til dig og klapper dig nedladende på hovedet. “Nu skal du først læse Vores Ord, og hvis du så tør, så kan du klikke på nogle af de faretruende røde links i versaler, som vi har puttet allernederst”. Et link, der i øvrigt linker til Uffe Elbæks kommentar til dem i stedet for selve anklagerne (måske det er tid til et medarbejderkursus?).

Og herefter går det ellers derudaf med at planke bloggens indhold. Vi får DOKUMENTATION:

“Artiklen” her består anklagerne, løftet fra bloggen hvor de oprindeligt blev fremsagt og lagt i redigeret udgave ind på Politiken. Det er DOKUMENTATION på Politiken, redigeret dokumentation, jovist, men hvem kerer sig om den slags når musikken spiller? Politiken gør i hvert fald ikke. Denne Politikens jam-session over konceptet ‘dokumentation’ omfatter naturligvis heller ikke den lange efterfølgende debat, som – newsflash! – også er relevant for mange.

Det er gået stærkt, ser man på stavefejlene, men det værste er nu, at på siden med DOKUMENTATION skriver man blot, at anklagerne er fremsat på damefrokosten, uden forklaring til eventuelle nytilkomne læserne om hvad det er og UDEN LINK! Så kan vi sidde der og spekulere på hvad Ole Birk Olesen lavede til en damefrokost eller vi kan prøve at skrive damefrokosten.dk, blot for at finde ud af at det domæne er ejet af one.com. Så kan vi google og finde den rigtige blog, men ak, udtalelserne er fra juni, så de er ikke umiddelbart at finde på siden. Ind i arkiverne og bladre….ZZZzzzzzz……

Hvis nogen ellers gad at læse Politikens redigerede DOKUMENTATION færdig, ville de opdage, at der helt nede i bunden med advarslen ‘eksternt link’ lå endnu et link til Uffe Elbæks kommentar til de oprindelige anklager. Og læseren kunne dermed ad omveje finde frem til anklagerne, som de blev fremsagt i sin tid, altså, den egentlige dokumentation.

Så kære Politiken…

Det link er det eneste relevante i jeres ‘dokumentation’ og det bliver puttet i skammekrogen. Det er DOKUMENTATION, der tildækker den ægte dokumentation og det er hamrende dårlig stil. Som H.V. Kaalund så smukt formulerede det, “Den mand er jo ikke stort bevendt, som praler af sin hjerne – det er jo kun den skrumpne nød, der rasler med sin kerne”. Måske noget man kunne trykke på en plakat og hænge op i redaktionslokalerne? Nej, nevermind…

Men her er hvad jeg, jeres læser tænker om jeres strategi:

Hvis Politiken finder den ekstra information og – i dette tilfælde – den ægte dokumentation hos andre irrelevant, fred være med det, det er da en holdning man kan have. Men giv dog læserne muligheden for at få adgang til informationen! Det kræver ikke så meget som ét anslag mere i den endelige tekst at få et link ind i første linje, og hvis det tager Politikens journalister mere end fem sekunder at lave det, skulle man måske overveje at sende dem på kursus. Jeres praksis med ‘eksternt link’-advarslen viser mig, at der ligger en strategi bag jeres måde at linke på. Hvor efterlader det mig som læser, jo, ved den konklusion at Politiken kun nødigt ønsker at give mig information, som ikke ligger på Politiken. Og i så fald sørger for at gemme den godt og grundigt. Synes I selv det er hæderlig avisdrift?

Her er et forslag, skriv ADVARSEL! ‘internt link’, når I linker til jer selv. Og lad være med at bruge etiketten ‘DOKUMENTATION’ når I ikke kan leve op til det. Eller bare start med at svare et spørgsmål: Hvorfor er I så bange for at informere?

Tilføjelse: Politiken har efterfølgende redigeret sidstnævnte artikel, så ordet dokumentation blev fjernet og damefrokosten fik sin .com-endelse på. Men der er stadig kun et link allernederst i teksten.

Tag nu Lisbeth Knudsen i hånden, Lars Munch!

Hun står jo dér og flagrer med den!

I dag sætter Berlingske Media endnu engang onlinemediernes enfant terrible i spil; Mikrobetaling. Det lyder jo billigt, ikke? Lad os nu se. Hvis man prøver at sortere sniksnakken fra i Lisbeth Knudsens udmelding til Journalisten, så er konklusionen, at der skal betales for berlingske.dk’s ‘unikke indhold‘. Nærmere betegnet stof fra Berlingskes Nyhedsmagasin og ‘unikt indhold produceret til nettet’.

Berlingske skal have et stort skulderklap for opløbet til denne udmelding. Det er svært at opstøve en dansker, der ikke har hørt om ‘lille Christian’ og hans historie var fornemt fremlagt på nettet. Årets Cavlingvinder, Forbrydelsen,  var også en lækker netsag. Det er godt tilrettelagt. Siden udmeldingen om, at alle hos Berlingske skal have webvagter, har jeg tænkt det, og nu tør jeg sige det: Der sker ting og sager på Pilestræde.

Spørgsmålet er så, om Lisbeth Knudsen & co. kan få det hele kan gå op i en højere enhed. Noget stof fra Berlingskes Nyhedsmagasin vil uden tvivl kunne trække betalende brugere til, men langt fra det hele og kundesegmentet er svært glad for Børsen. De får nok ikke fat i mange af mine kroner med dét stof. Historier som Christians, som var produceret til nettet, er noget andet – her ville jeg personligt gerne betale for adgang. Samme med Forbrydelsen. Men ak. Hvorfor tager I ikke penge for adgangen til at læse skiverierne fra de bedste af jeres bloggere? Under det amerikanske valg, var Poul Høis blog det det eneste, jeg tilsigtet bevægede mig ind på berlingske.dk for at læse. Jeg er sikker på, jeg ikke er alene. Der kunne man virkelig tale om ‘unikt indhold’.

For mig at se, er de to største udfordringer betalingen og indholdets beskaffenhed. Betalingen skal være nemmere end at tænde for fjernsynet før andre end de mest dedikerede mediebrugere gider så meget som at overveje at hive kortet op af lommen. Og indholdet skal virkelig være unikt. Hold fast, hvor skal det bare være af fremragende kvalitet!

Så forvænt er jeg nemlig blevet. Og hvis ikke det jeg får serveret for pengene er enestående lækkert, så er jeg den der er faret over på politiken.dk eller videre ud over stepperne. Og her kommer vi vist til sagens kerne: “Vi er åbne for at diskutere mikrobetalinger med JP/Politikens Hus”, siger Lisbeth Knudsen i Journalisten, vel vidende at ingen har kontaktet JP/Politikens Hus direkte.

Har vi her overordnet set at gøre med en febrilsk vinken med en vognstang til de øvrige profiler i det danske mediemarked. Det tror jeg da vist. Så tag nu den hånd, Lars Munch. Så vi kan komme videre!

Sådan finder du ud af hvor mange danskere, der er på Facebook

Medierne er glade for at fortælle os, hvor mange danskere der er på facebook eller afarten: hvor stor en andel af danskerne der er på facebook. Men du kan selv finde frem til de allernyeste tal og tilføje og kombinere søgekriterierne til for eksempel at vise, hvor mange facebook-brugere, der er i gang med en videregående uddannelse. Det er utrolig simpelt.

Du gør sådan her:

1) Sørg først for at du er logget ind på facebook og gå ind på facebooks afdeling for annoncører ( links åbner i nyt vindue). Vælg den grønne knap med teksten ‘Opret annonce’/'Create an Ad’ (alt efter sprogindstillinger):

Vælg den grønne knap

Vælg den grønne knap

2) Du får nu et vindue, hvor du skal skrive, hvad du vil annoncere for. Som vist på screendumpet herunder, skrev jeg bare ‘annonce’ i de forskellige felter. Det er ikke nødvendigt at uploade et billede, så du skal faktisk bare skrive nogle tegn tre gange. Klik på knappen ‘Fortsæt’/'Continue’.

Skriv noget i felterne og klik på 'Fortsæt'/'Continue'

Skriv noget i felterne og klik på 'Fortsæt'/'Continue'

3) Nu kan løjerne begynde. Vinduet forlænges når du klikker fortsæt/continue, og du får en menu, hvor du kan vælge, hvilke parametre, du ønsker facebook skal sortere sine brugere efter. Tallet der angiver ‘Approximate reach’ er det antal brugere, der svarer til de kriterier, du har valgt.

Den er som udgangspunkt sat til at vise dig alle facebookbrugere i Danmark over 18 år, men du kan lege med søgemulighederne som du vil. For eksempel synes jeg, det er tankevækkende at mere end hver femte Facebook-bruger fortæller de er mellem 13 og 18 år. Eller 22 procent. Eller 431.960 af 1.963.660.

Pas på med at tage tallene for alvorligt

Tallene dannes på baggrund af de oplysninger, facebooks brugere selv har valgt at dele. Men man kan jo f.eks. sagtens have en kæreste uden at skrive det på facebook, så mit bedste råd er at tage dem med et gran salt og bruge dem med omtanke. Skriv endelig, hvis du finder frem til noget skægt.

TILFØJELSE 28.05.2009: Jeg og andre har oplevet utrolig lange loadetider på trin 2 i denne guide, altså efter du har skrevet annonce tre gange og klikket ‘Continue/Fortsæt’. Vender tilbage med nyt, måske Facebook vil begrænse adgangen til reelle annoncører…



Alt indhold © 2009-2010 Signe Marie Richter, offentliggjort her under en Creative Commons 3.0 Unported licens

RSS Feed. Bloggen kører Wordpress og Modern Clix, et design af Rodrigo Galindez.