<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Signe Marie Richter &#187; tips</title>
	<atom:link href="http://www.signemarierichter.com/tag/tips/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.signemarierichter.com</link>
	<description>Online kravlegård og personlig hjemmeside for journalist Signe Marie Richter. Her blogger jeg om danske medier, journalistikkens tilstand, mine bage- og strikkeevner og hvad jeg ellers synes netmediet kan bruges til. Gør det samme og smid et link!</description>
	<lastBuildDate>Thu, 24 Mar 2011 08:40:58 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.0.4</generator>
		<item>
		<title>Opskrift: Det bedste brød til hverdag.</title>
		<link>http://www.signemarierichter.com/2011/broed/opskrift-det-bedste-br%c3%b8d-til-hverdag/</link>
		<comments>http://www.signemarierichter.com/2011/broed/opskrift-det-bedste-br%c3%b8d-til-hverdag/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 07 Jan 2011 14:35:32 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Signe Marie</dc:creator>
				<category><![CDATA[Brød]]></category>
		<category><![CDATA[bageopskrifter]]></category>
		<category><![CDATA[Til kamp for det ordentlige brød!]]></category>
		<category><![CDATA[tips]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.signemarierichter.com/?p=675</guid>
		<description><![CDATA[Det her er brødet jeg bager til hverdag, fordi det er nemt og hurtigt at lave, sundt, når dejen sammensættes af forskellige meltyper og fungerer lige godt som mad-, morgen- og madpakkebrød. Det er et helt klassisk duer-til-alt-brød med fast, saftig krumme (ikke de største bobler) og sprød skorpe. Brødet hæver natten over, så du [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Det her er brødet jeg bager til hverdag, fordi det er nemt og hurtigt at lave,  sundt, når dejen sammensættes af forskellige meltyper og fungerer lige  godt som mad-, morgen- og madpakkebrød. Det er et helt klassisk  duer-til-alt-brød med fast, saftig krumme (ikke de største bobler) og  sprød skorpe. Brødet hæver natten over, så du slår dejen op, dagen inden  du skal bruge det. Alt arbejdet ligger før du sætter dejen til hævning,  så du skal ikke stå og bakse med dejen om morgenen.</p>
<p><img class="alignnone size-medium wp-image-719" title="yndlingsbroed" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2011/01/100111_27132-596x395.jpg" alt="" width="477" height="316" /></p>
<p>Til ét brød skal du bruge:</p>
<ul>
<li>Ca. 4 1/2 dl. væske i alt, som består af op til en dl. syrnet mælkeprodukt, f.eks. kærnemælk og lunkent vand for resten.</li>
<li>En gærklump i på størrelse med en hasselnød</li>
<li> En stor spsk groft salt</li>
<li>600 gram mel fordelt på hvede, durum og rug. Alternativt 600 gram fuldkornshvedemel.</li>
</ul>
<p><em>Rul et par linier ned for detaljeret fremgangsmåde:<br />
</em></p>
<h4>For de bagevante: Kort fremgangsmåde:</h4>
<p>Afmål ca. 4 dl  håndvarmt vand og tilsæt mælkesyre til du har  4.5 dl.  Opløs gær og salt i væsken. Rør rug og durum i,  herefter  hvedemel,  lidt af gangen. Ælt dejen 10 minutter, saml den til  en kugle  og læg den  i en skål dækket med plastfilm. Lad den stå til hævning til  næste dag eller til dejen har dobbelt størrelse.</p>
<h4>For begyndere: Detaljeret fremgangsmåde trin for trin:</h4>
<ul>
<li>Bland din væske ved at hælde ca. en halv dl kærnemælk eller et  godt bløp yoghurt eller lignende i et målebæger og tilsæt lunkent  (fingervarmt) vand af koldt vand fra hanen og kogt, varmt vand til du  har 4.5 dl. Hæld væsken i en stor skål og opløs gæren i det (lad være  med at falde for fristelsen og bruge mere gær). Tilsæt salt, en stor  spsk groft, og rør i væsken til det er helt opløst.</li>
<li>Beslut dig for melsammensætningen, der er frit slag, bare du maks  bruger 75 gram rugmel, da rugemel nok er godt for fiberindholdet, men  hæmmer hævningen. Jeg plejer at bruge 400 gram hvede, 150 gram durum og  50 gram rug. Tilsæt rug og durum først og rør væsken til en grød. Tilsæt  hvedemelet lidt af gangen, lad være med at hælde det hele i. Rør med  træske til dejen er for sej, og ælt så med fingrene.</li>
<li> Når dejen er til at håndtere som én, halvklistret klump, vælter  du den ud på et meldrysset bord.  Nu skal dejen æltes. Det her er en mellemfast dej, så den SKAL æltes for  at blive luftig. Der er ingen vej udenom. Ælt dejen i 5-10 minutter  (hellere 10 end fem) med fast hånd, men uden at tæve den. Læg vægten i  mens du folder den stille og roligt ind over sig selv igen og igen. Kig på uret, 1o minutters æltning er længere end man tror.</li>
</ul>
<h4>Bagning</h4>
<p>Næste dag, eller når dejen har dobbelt størrelse, tænder du ovnen på  250° (200° ved varmluft). Vip forsigtigt dejen ud på en bageplade med  bagepapir,  uden at trykke luften ud af den. Rids brødet , sprøjt det  med vand og sæt det i ovnen. Skru ned til 225° (180° ved varmluft) med  det  samme eller efter fem minutter, alt efter din ovns responstid.  Sprøjt både brødet og ovnens indvendige sider med vand flere gange  undervejs . Bag i 30-40 minutter og lad køle af på  bagerist. Hellere  bage lidt for meget end for lidt, skorpen skal være hård og gerne  temmelig mørk.</p>
<p>Lad brødet køle helt eller næsten helt af før du skærer det. Krummen er som på billedet, jo mindre du bakser med dejen, når du hælder den ud på pladen, jo mere åben krumme. Jeg baksede lidt rigeligt med dette eksemplar, så krummen er ikke superåben, men brødet er stadig saftigt og lækkert.</p>
<p><img class="alignnone size-medium wp-image-721" title="broedskiver" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2011/01/broedskiver-596x397.jpg" alt="" width="596" height="397" /></p>
<p>Skriv endelig, hvis du  har spørgsmål <img src='http://www.signemarierichter.com/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':)' class='wp-smiley' /> </p>
<p>Bon appetit!</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.signemarierichter.com/2011/broed/opskrift-det-bedste-br%c3%b8d-til-hverdag/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>3</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ordentligt brød part II: Det basale</title>
		<link>http://www.signemarierichter.com/2011/broed/ordentligt-br%c3%b8d-part-ii-det-basale/</link>
		<comments>http://www.signemarierichter.com/2011/broed/ordentligt-br%c3%b8d-part-ii-det-basale/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 06 Jan 2011 11:23:43 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Signe Marie</dc:creator>
				<category><![CDATA[Brød]]></category>
		<category><![CDATA[økologi]]></category>
		<category><![CDATA[bagetricks]]></category>
		<category><![CDATA[bagning]]></category>
		<category><![CDATA[for begyndere]]></category>
		<category><![CDATA[mælkesyre]]></category>
		<category><![CDATA[mel]]></category>
		<category><![CDATA[opråb]]></category>
		<category><![CDATA[Til kamp for det ordentlige brød!]]></category>
		<category><![CDATA[tips]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.signemarierichter.com/?p=650</guid>
		<description><![CDATA[Hvis du vil bage ordentligt brød, er der én vigtig regel og to tricks, som er værd at huske. Den vigtigste regel er at bruge små mængder gær og give brødet tid til at hæve. Jeg kan ikke understrege det nok! En lille gærmængde betyder, at du skal give brødet mere tid til at hæve, nogle gange over flere gange. Mange opskrifter skipper dette og foreskriver større mængder gær og kortere hævetid, hvilket nok skal få dejen til at hæve, men det er en forceret hævning. Melet kan ikke følge med, den sprøde skorpe når ikke at blive dannet under bagning og kan derfor ikke understøtte de små dejsøjlehaller indeni, som gør brød luftigt og saftigt på en gang. Brød med store mængder gær og kort hævning får en sej skorpe, luftboblerne klasker sammen og brødet bliver klistret og tungt at spise. Desuden smager gæren ofte igennem i det endelige resultat. Ad-bad, gærsmag!

Med små mængder gær og lang hævetid, evt. flere hævninger, lader du ingredienserne arbejde for dig. Mel og gærceller arbejder sammen og danner luftbobler, der er små og uimponerende i dejstadiet, men som rejser sig under bagning og, fordi de understøttes af den sprøde skorpe, holder sin form, selv efter afkøling. Det betyder luftigt, solidt brød, med en skorpe, der holder på saftigheden i længere tid. Det har én hage: Du skal planlægge det gode brød og slå det op enten om morgenen, hvis det skal bruges om aftenen, eller om aftenen, hvis det skal bruges næste dag. Men denne regel er helt grundlæggende for et godt bageresultat.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Med fare for at skrive&nbsp; et indlæg i marathonlængde får du her al den basale viden, du behøver for at bage godt brød. Den er samlet på gammeldags manér, gennem mange timers asen og masen med dejen i køkkenet. Jeg har efterprøvet mangt et husmodertrick, men bruger kun en håndfuld jævnligt og kun tre hver eneste gang. Snup en kop kaffe og læs med.&nbsp;</p>
<h4>En regel og to tricks</h4>
<p>Hvis du vil bage ordentligt brød, er der én vigtig regel og to tricks, som er værd at huske.</p>
<p><em>Den vigtigste regel er at bruge små mængder gær og give brødet tid til at hæve</em>. Jeg kan ikke understrege det nok! En lille gærmængde betyder, at du skal give brødet mere tid til at hæve, nogle gange over flere gange. Mange opskrifter skipper dette og foreskriver større mængder gær og kortere hævetid, hvilket nok skal få dejen til at hæve, men det er en forceret hævning. Melet kan ikke følge med, den sprøde skorpe når ikke at blive dannet under bagning og kan derfor ikke understøtte de små dejsøjlehaller indeni, som gør brød luftigt og saftigt på en gang. Brød med store mængder gær og kort hævning får en sej skorpe, luftboblerne klasker sammen og brødet bliver klistret og tungt at spise. Desuden smager gæren ofte igennem i det endelige resultat. Ad-bad, gærsmag!</p>
<p>Med små mængder gær og lang hævetid, evt. flere hævninger, lader du ingredienserne arbejde for dig. Mel og gærceller arbejder sammen og danner luftbobler, der er små og uimponerende i dejstadiet, men som rejser sig under bagning og, fordi de understøttes af den sprøde skorpe, <em>holder</em> sin form, selv efter afkøling. Det betyder luftigt, solidt brød, med en skorpe, der holder på saftigheden i længere tid. Det har én hage: Du skal planlægge det gode brød og slå det op enten om morgenen, hvis det skal bruges om aftenen, eller om aftenen, hvis det skal bruges næste dag. Men denne regel er helt grundlæggende for et godt bageresultat.</p>
<p>Og nu ved jeg, der er nogen derude, der tænker &#8216;jamen åh, det lyder frygtelig besværligt alt det der med hævning og planlægning&#8217; og til jer vil jeg citere en hedengangen trusseindlægsreklame: Prøv det! Jeg vil garantere, at du synes det er umagen værd, første gang du står med et 100% hjemmebagt brød, der har kostet dig en femmer at lave og smager som et brødkærlighedsbarn af Lagkagehuset og Emmerys. Godt, hjemmebagt brød er om noget umagen værd. Og så kan du jo få noget andet fra hånden, mens dejen hæver.</p>
<p>De to tricks, jeg lovede at dele, er at bruge <a href="http://www.danishdairyboard.dk/smcms/mejeri_dk/Fra_ko_til_forbruger/Mejeriprodukter/Syrnede/Index.htm?ID=3858" target="_blank">mælkesyre</a> i dejen og vand under bagningen. Det kommer jeg ind på i det følgende.</p>
<h4>Ingredienser</h4>
<p>Godt brød består af mel, vand, gær og salt &#8211; evt. lidt sødt også. Derudover kan en sjat surt mælkeprodukt løfte et brød fra udmærket til fremragende. Vi tager dem lige en for en:</p>
<p><strong>Mel:</strong> Lad det være sagt med det samme: der findes godt mel og der findes mindre godt mel. Med ganske almindeligt hæderligt mel får du et ganske almindeligt hæderligt brød. Jeg vil ikke tale dårligt om almindeligt supermarkedsmel, for det kan være ganske udmærket. Problemet med almindeligt mel er, at du risikerer at det er flere år gammelt, og gammelt mel giver ikke særligt spændende brød. Med frisk mel, til gengæld, får du et brød, der holder på saftigheden og dufter så godt at du har lyst til at stikke snuden helt ind i det. Heldigvis har de danske butikker god udskiftning, så det er sjældent man støder på fem år gamle melpakker, men det sker! Så se efter datomærkningen, jo friskere, jo bedre.</p>
<p>Irmas melposer fra <a href="http://www.skaertoft.dk/">Skærtoft Mølle</a> har malingsdato, det kan jeg godt lide! Det allerbedste mel, efter min mening, får du fra hhv. de få entusiaster der maler selv og fra danske <a href="http://www.aurion.dk/">Aurion</a>, som er jävla dyrt og fås i helsekosten. Hvis du får mod på at bage for alvor, synes jeg du skal prøve deres mel engang, de giver rigtig god, saftig krumme, det må jeg give dem. Men læg bare ud med almindeligt, nogenlunde frisk mel fra supermarkedet, det bruger jeg selv til hverdagsbagning.</p>
<p><strong>De meltyper jeg bruger mest er</strong>: Fuldkornshvedemel, alm. hvedemel, italiensk &#8220;00&#8243; mel, durumhvedemel og rugmel. Med undtagelse af 00 melet kan de alle fås i langt de fleste supermarkeder. 00-melet kan findes hos Irma (endda i økologisk version) fra producenten BIO, store supermarkeder og muligvis også hos dit lokale pizzeria. Se efter de to nuller, så ved du det er den rigtige version.</p>
<p><strong>Vand:</strong> Koldt vand fra hanen &#8211; altid. Hvis vandet skal være lunkent, så hælder du lidt nykogt vand fra elkedlen i til temperaturen er rigtig.</p>
<p><strong>Gær:</strong> På det seneste er økologisk gær fra <a href="http://www.skaertoft.dk/">Skærtoft Mølle</a> kommet på en del danske supermarkedshylder. Det koster fem gange så meget som den klassiske med malteserkorset, og der er endda lidt mindre i pakken. Jeg oplever ingen forskel med hensyn til smag og bageevne, men bruger det ofte, bare fordi jeg godt vil støtte økobevægelsen. Resultatet bliver efter min mening det samme om du bruger økogær eller almindeligt, bare det er frisk.</p>
<p><strong>Salt:</strong> En ofte overset, men ekstremt vigtige ingrediens. Brød, der er saltet ordentligt kan spises uden noget på, og usaltet brød kan smage mærkeligt besk &#8211; jeg tror det er noget med mels smag, der får for meget plads, hvis saltningen ikke er tilstrækkelig. Saltning er ekstremt vigtigt, men hvis du skulle glemme det, så drys en skefuld salt på brødet inden det går i ovnen &#8211; det smelter ned i skorpen under bagning og er bedre end ingenting.</p>
<p><strong>Sødt:</strong> Som med så meget andet kan det være godt for smagen at afbalancere det salte i brødet med noget sødt. Her kan du bruge honning, sirup (maltsirup er populært hos mange) eller rørsukker. Du kan også bruge almindeligt sukker, men de andre giver en mere afrundet smag i brød, synes jeg. Jeg undlader ofte det søde, da jeg synes det er overflødigt, men det er jo en smagssag.</p>
<p><strong>Surt mælkeprodukt:</strong> Her er vi virkelig inde ved den &#8216;hemmelige&#8217; ingrediens i godt bagværk. Af en eller anden grund gør en smule mælkesyre i hvedebrød en kæmpe forskel mht. skorpe og holdbarhed. Jeg lavede engang en bagetest, hvor jeg lavede mit hverdagsbrød (en opskrift jeg har 100% på rygraden) med og uden en sjat kærnemælk, men ellers bagte og æltede dem ens. Brødet uden havde ikke samme sprøde skorpe, det blev tørt og kedeligt to dage før det andet, og duftede og smagte ikke nær så godt. Og hvad er så mælkesyre? Klassikeren er kærnemælk, som er nem at arbejde med, fordi det i store træk opfører sig som vand, og derfor kan erstatte vand ligeligt i mængde. Men alm. yoghurt, tykmælk, creme fraiche, A38, ymer og ylette er alle fine kilder &#8211; jeg har brugt mild gedeflødeost i en snæver vending med fint resultat. I Frankrig er det helt normalt at bruge valle fra ostefremstilling som bagevæske, så det er bare om at eksperimentere. Friskhed er heller ikke afgørende her, idét syrnet mælk i princippet er halvfordærvet frisk mælk. Så længe produktet lugter frisk-syrligt og ikke gammelt-syrligt, kan det bruges &#8211; kærnemælk, der er en uge over salgsdato, stadig fin til bagning.</p>
<h4>Bagning</h4>
<p>Som nævnt, er det et godt tip at tilsætte vand undervejs i bageprocessen. Du kender måske finten med en skål vand i ovnen, når man laver flæskesteg, som skal være saftig og sprød, og dét trick virker nogenlunde på samme måde med hvedebrød. Brug en vandforstøver og pust vand på brødet inden det går i ovnen, pust lidt vand på ovnens sider og bund, så du kan se vanddampene hvirvle rundt inde i ovnen. Gentag dette et par gange under bagning. Det giver den mest fantastiske sprøde skorpe!</p>
<p><strong>Ovne</strong> er forskellige. Der er gasovne, alm. ovne og varmluftsovne &#8211; og ovne der kan bage både med alm. varme og varmluft. Jeg bager pt. i en almindelig ovn, sådan der kun har varmelegemer for oven og for neden, og foretrækker denne type til hvedebrød. Varmluft er en tørrere, bedre fordelt varme og er god til småkager, muffins og tærter. Uanset hvad jeg bager, så plejer jeg at dreje pladen engang undervejs for at få en jævn bagning. Hvis du bager på flere plader på en gang, f.eks. to plader boller, så er varmluft bedst, men jeg ville bage pladerne hver for sig ved almindelig varme i stedet. De temperaturer jeg skriver er altså til almindelig ovnvarme, du skal have lidt mindre knald på, hvis du bager med varmluft.</p>
<h4>Mål og mængdeangivelser</h4>
<p>Du vil, når du læser mine opskrifter opdage, at målene ikke er helt præcise. Det er <em>ikke</em> fordi det er ligemeget hvor meget du putter i af hvad, men fordi mængderne er aldeles afhængige af masser af ting ved netop din bageproces, som jeg, herfra min skrivepind, ikke kan vide noget om. Derfor står der intervaller og cirkatal på det meste. Jeg skal nok skrive, hvis du skal komme lidt i af gangen, men ellers er det noget, der kommer med øvelse. Jeg havde bagt brød i tre-fire år før sammenhængene alvor begyndte at dæmre for mig, men jeg er også så forbandet langsom, så fortvivl ikke!</p>
<p><strong>Indkøbslisten for første brød er:</strong> Kærnemælk, hvedemel, rugmel og durumhvedemel. Går ud fra du har salt i køkkenet? Opskrift på mit yndlignsbrød, som jeg bager til hverdag, kommer i morgen.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.signemarierichter.com/2011/broed/ordentligt-br%c3%b8d-part-ii-det-basale/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Alle strikkere skal kende Ravelry</title>
		<link>http://www.signemarierichter.com/2009/privat/alle-strikkere-skal-kende-ravelry/</link>
		<comments>http://www.signemarierichter.com/2009/privat/alle-strikkere-skal-kende-ravelry/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 04 Jun 2009 08:34:10 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Signe Marie</dc:creator>
				<category><![CDATA[Privat snak]]></category>
		<category><![CDATA[ravelry]]></category>
		<category><![CDATA[strikkeopskrifter]]></category>
		<category><![CDATA[tips]]></category>
		<category><![CDATA[websites]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.signemarierichter.com/?p=116</guid>
		<description><![CDATA[Hvor de fleste danske strikkere kender Drops' opskriftsbase på garnstudio.dk, så har jeg endnu aldrig mødt en dansker som kendte Ravelry. Det vil jeg gerne lave om på, for Ravely er intet mindre end et genialt website for strikkere.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><a href="http://www.ravelry.com/"><img class="alignright size-full wp-image-133" title="Ravelry" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/06/ravelry-beta-logo-2.gif" alt="ravelry-beta-logo-2" width="213" height="73" /></a>OK, det er godt nok ubehjælpelig lavsæson for strikning, men kloge strikkere ved jo, at det er nu de store projekter skal slås op hvis man vil nå at have de varme uldsager klar når frostgraderne kommer. Og hvor de fleste danske strikkere kender Drops&#8217; opskriftsbase, så har jeg endnu aldrig mødt en dansker som kendte <a href="http://www.ravelry.com/" target="_blank">Ravelry</a>. Det vil jeg gerne lave om på, for Ravely er intet mindre end genialt.</p>
<p>Ravely er et netværk for strikkere og hæklere på nettet. <span style="text-decoration: line-through;">For at blive medlem, skal man sende en anmodning (Request an Invitation-knappen på forsiden), og så går der et par dage, før man bliver lukket ind.</span> <em>Tilføjelse 28.08.2010: Denne del af registeringen er nu sløjfet, så du kan nu blive medlem og få adgang på få minutter.</em></p>
<p>Ravelry minder i sin opbygning om facebook, bare i specialiseret miniformat. Alt indhold er brugergenereret, langt det meste er gratis, og du kan endda være heldig at finde enkeltopskrifter fra dyre strikkebøger helt gratis på Ravelry (muligvis piratopskrifter, garanterer ikke for det juridiske i det).</p>
<p><a href="http://www.amazon.co.uk/Twinkles-Big-City-Knits-Chunky-Chic/dp/0307346110/ref=sr_1_1?ie=UTF8&amp;s=books&amp;qid=1244102445&amp;sr=8-1" target="_blank"><img class="size-full wp-image-120 alignright" title="Best Friend Cardigan" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/06/billede-15.png" alt="Best Friend Cardigan" width="168" height="216" /></a></p>
<h4>Masser af brugerfotos af de færdige resultater</h4>
<p>En utrolig dejlig ting ved Ravelry er, at brugerne er meget flinke til at dele fotos af deres arbejde. Alle har prøvet at strikke en opskrift som på fotoet i bogen så fantastisk ud (måske fordi modellen var myndeslank og havde en helt anden hudtone), men som i sin færdige form bare var helt forkert. Det er spild af penge og værst af alt, mange timers spildt arbejde, enhver strikkers ultimative øv-oplevelse. Men på Ravelry kan du gå ind på f.eks. en sweateropskrift og se alle de fotos, der er lagt op af sweatre, strikket efter den opskrift, ofte plus vejledninger til de små variationer, som mange har det med at tilføje undervejs, undertegnede inklusive.</p>
<h4>Eksempel: Best Friend Cardigan &#8211; Twinkle&#8217;s Big City Knits</h4>
<p>F.eks. fandt jeg den sweater, der hedder <a href="http://www.ravelry.com/patterns/library/best-friend-cardigan" target="_blank">Best Friend Cardigan</a> fra bogen Twinkle&#8217;s Big City Knits som koster en bondegård (<a href="http://www.amazon.co.uk/Twinkles-Big-City-Knits-Chunky-Chic/dp/0307346110/ref=sr_1_1?ie=UTF8&amp;s=books&amp;qid=1244102445&amp;sr=8-1" target="_blank">&pound;2</a><a href="http://www.amazon.co.uk/Twinkles-Big-City-Knits-Chunky-Chic/dp/0307346110/ref=sr_1_1?ie=UTF8&amp;s=books&amp;qid=1244102445&amp;sr=8-1" target="_blank">9.25 p</a><a href="http://www.amazon.co.uk/Twinkles-Big-City-Knits-Chunky-Chic/dp/0307346110/ref=sr_1_1?ie=UTF8&amp;s=books&amp;qid=1244102445&amp;sr=8-1" target="_blank">å amazon.co.uk</a>). Ikke bare fandt jeg mønstret frit tilgængeligt, jeg fandt også læssevis af brugerbilleder af sweateren strikket i forskellige garntyper, i forskellige farver og størrelser, med og uden bomber osv. Jeg er i skrivende stund (hvilket er august 2010) ved at strikke den hals-ting, der hedder <a href="http://www.ravelry.com/patterns/library/candle-flame-cowl" target="_blank">Candle Flame Cowl</a>, og vil med afsæt i dén opskrift forklare de basale funktioner ved Ravelry gennem et screenshot, som jeg har kommenteret, klik på billedet for høj opløsning.</p>
<p><a href="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/06/ravelryhjaelp.jpg"><img class="alignnone size-medium wp-image-563" title="ravelryhjaelp" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/06/ravelryhjaelp-596x220.jpg" alt="ravelryhjaelp" width="596" height="220" /></a></p>
<h4>Den ultimative fordel: fanebladet &#8216;Projects&#8217;</h4>
<p>Ravelrys største styrke er, at hver gang en bruger klikker på knappen &#8216;cast on&#8217; (som betyder &#8216;slå op&#8217; &#8211; altså maskerne) ved en given opskrift, så bliver der på deres profil oprettet et projekt, der er tilknyttet den pågældende opskrift. Hvis brugeren så lægger billeder på sit strikkeprojekt, bliver de billeder frit tilgængelige for alle andre brugere, under fanebladet &#8216;projects&#8217;. For opskriften på Candle Flame Cowl, ser projects-siden sådan her ud:<a href="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/06/Picture-16.png"><img class="alignnone size-medium wp-image-569" title="Picture 16" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/06/Picture-16-410x480.png" alt="Picture 16" width="410" height="480" /></a></p>
<p>Det er så nyttigt at kunne se, hvordan en opskrift ser ud med andre typer garn og ikke mindst læse andres erfaringer med opskriften. Mange laver små ændringer, som de så beskriver inde på deres specifikke project, som du kommer ind til ved at klikke på overskriften på hvert project. Man kan sågar notere et project som helpful eller favorit og sortere projects-siden efter mest helpful eller most favorited. Genialt!</p>
<h4>Intelligent garnsøgemaskine</h4>
<p><img class="size-full wp-image-128 alignright" title="Garn-anmeldelse" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/06/billede-12.png" alt="billede-12" width="197" height="139" /></p>
<p>Du kan også fortælle Ravelry hvilke garner du har liggende, give garntypen stjerner fra et til fem og, smartest af alt; søge på opskrifter, der passer til det specifikke garn og den mængde du har liggende. Knappen her til venstre viser, at jeg har givet Drops Eskimo fire stjerner, at der i skrivende stund er 1492 projekter, der bruger netop dét det garn på Ravelry, og at 728 brugere har tilføjet det i deres strikkelager (stash). Funktionen er perfekt til garnrester, jeg havde f.eks. 1 1/2 nøgle DROPS Eskimo i shock pink liggende, og anede ikke hvad jeg skulle bruge det til. Jeg fandt en supersimpel, lækker opskrift på Ravelry, der hedder &#8216;Wham Bam, Thank you lamb&#8217; og så var den garnrest væk. Dejligt!</p>
<p>Jeg håber at se en masse af jer på Ravelry, så vi kan dele opskrifter og erfaringer. Skriv endelig, hvis du har nogle spørgsmål til Ravelry, så skal jeg svare efter bedste evne. Du kan også gå ind <a href="http://www.ravelry.com/people/signemarie" target="_blank">på min profil på Ravelry</a> (kræver login) og tilføje mig som ven, jeg bistår gerne med evt. spørgsmål til oversættelse, da jeg efterhånden er blevet tosproget når det kommer til strikkeopskrifter.</p>
<p><em>Opdateret: 28.08.2010</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.signemarierichter.com/2009/privat/alle-strikkere-skal-kende-ravelry/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>4</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Fif til det fede Venedig</title>
		<link>http://www.signemarierichter.com/2009/privat/fif-til-det-fede-venedig/</link>
		<comments>http://www.signemarierichter.com/2009/privat/fif-til-det-fede-venedig/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 28 May 2009 16:46:38 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Signe Marie</dc:creator>
				<category><![CDATA[Privat snak]]></category>
		<category><![CDATA[Gabriel]]></category>
		<category><![CDATA[guide]]></category>
		<category><![CDATA[tips]]></category>
		<category><![CDATA[Venedig]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.signemarierichter.com/?p=71</guid>
		<description><![CDATA[Venedig? Det er den der pilrådne 1500-talskulisse, som er oversået med souvenirbutikker og plattenslagere, og hvor du ikke kan flytte fødderne uden at træde på en etbenet due eller en tysk turistfod, ikke? Nej. Se billeder og læs guiden til det fede Venedig fra en, der blev klogere.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg var for snart 10 år siden i Venedig med min gymnasieklasse og dengang kom jeg til den konklusion, at byen på trods af sin enestående historie forekom mig en kende substansløs. &#8220;Der bor ingen i lokale i byen, der er turister overalt, ingen fede butikker og barerne lukker kl. 22 fordi alle medarbejderne skal hjem til fastlandet,&#8221; klagede jeg.</p>
<p>Men sikke en fejlslutning, jeg er netop vendt hjem efter fantastisk dejlig tur til Venedig med Gabriel, hans søster, mor og far. Det var en fuldkommen anderledes oplevelse, og jeg har stik mod tidligere erfaringer fået lyst til at besøge byen igen.</p>
<p><!-- Start of Flickr Badge --></p>
<style type="text/css">
#flickr_badge_source_txt {padding:0; font: 11px Arial, Helvetica, Sans serif; color:#666666;}
#flickr_badge_icon {display:block !important; margin:0 !important; border: 1px solid rgb(0, 0, 0) !important;}
#flickr_icon_td {padding:0 5px 0 0 !important;}
.flickr_badge_image {text-align:center !important;}
.flickr_badge_image img {border: 1px solid black !important;}
#flickr_www {display:block; padding:0 10px 0 10px !important; font: 11px Arial, Helvetica, Sans serif !important; color:#3993ff !important;}
#flickr_badge_uber_wrapper a:hover,
#flickr_badge_uber_wrapper a:link,
#flickr_badge_uber_wrapper a:active,
#flickr_badge_uber_wrapper a:visited {text-decoration:none !important; background:inherit !important;color:#3993ff;}
#flickr_badge_wrapper {}
#flickr_badge_source {padding:0 !important; font: 11px Arial, Helvetica, Sans serif !important; color:#666666 !important;}
</style>
<table id="flickr_badge_uber_wrapper" cellpadding="0" cellspacing="10" border="0">
<tr>
<td><a href="http://www.flickr.com" id="flickr_www">www.<strong style="color:#3993ff">flick<span style="color:#ff1c92">r</span></strong>.com</a><br />
<table cellpadding="0" cellspacing="10" border="0" id="flickr_badge_wrapper">
<tr>
<script type="text/javascript" src="http://www.flickr.com/badge_code_v2.gne?count=5&#038;display=random&#038;size=s&#038;layout=h&#038;source=user_set&#038;user=25043738%40N02&#038;set=72157618908068680&#038;context=in%2Fset-72157618908068680%2F"></script><br />
</tr>
</table>
</td>
</tr>
</table>
<p><!-- End of Flickr Badge --></p>
<h4>Her er et par af højdepunkterne, som jeg i hvert fald kan anbefale:</h4>
<p>LOKAL BYDEL: Det der gjorde hele forskellen for mig, var området, hvor vi boede <a title="Hustage over Venedig by Signe Marie, on Flickr" href="http://www.flickr.com/photos/signemarie/3572443017/"><img class="alignright" src="http://farm4.static.flickr.com/3324/3572443017_35de47781e_m.jpg" alt="Hustage over Venedig" width="180" height="240" /></a> &#8211; den sydvestlige del af byen (<a href="http://maps.google.dk/maps?f=q&amp;source=s_q&amp;hl=da&amp;geocode=&amp;q=calle+nova,+venice&amp;sll=45.434238,12.340479&amp;sspn=0.007408,0.019312&amp;ie=UTF8&amp;ll=45.431904,12.320786&amp;spn=0.014817,0.038624&amp;t=h&amp;z=15" target="_blank">se hvor på google maps</a>), langt væk fra Rialtobroen og Piazza San Marco.Til gengæld er det forholdsvis tæt på Piazzale Roma, som er byens trafikale knudepunkt for landgående transportmidler &#8211; og dermed en mere lokalt befolket og levende bydel end resten af selve Venedig, som godt kan have lidt spøgelsesturistby over sig.<small><a style="color:#0000FF;text-align:left" href="http://maps.google.dk/maps?f=q&amp;source=embed&amp;hl=da&amp;geocode=&amp;q=calle+nova,+venice&amp;sll=45.434238,12.340479&amp;sspn=0.007408,0.019312&amp;ie=UTF8&amp;t=k&amp;ll=45.439478,12.323313&amp;spn=0.021078,0.036478&amp;z=14&amp;iwloc=A"><br />
</a></small></p>
<p>VINBIKS: Vi fandt en lille vinbiks på den nærliggende Calle de l&#8217;Avogaria, som hver morgen modtog et læs vinballoner under skarp observation af tre venetianske hangarounds; mænd i tresserne med lærredsshorts, opsmøgede skjorter og cigarer i brystlommerne. Butikslokalet var delt op af en bred disk, som gik fra væg til væg i midten af rummet, og bag disken stod en utrolig vittig mand i halvtredserne omringet af en 8-10 vinballoner med hver sit skilt, som angav druetypen i ballonen. Han solgte vinen direkte fra ballonen til den nette sum af € 2.80 pr. liter og opefter. Vi fik den &#8216;typisk venetianske&#8217;, som jeg allerede har glemt navnet på, og den var aldeles glimrende. Klart et fiffigt indslag, og gaden har desuden en bager (som ellers kan være svære at finde), lidt længere nede mod kanalen, i retning væk fra Fondamenta San Baseglio</p>
<p>LIDO DI VENEZIA: Det var 27 grader i skyggen i Venedig den forgange weekend, og byen føltes som en regulær smeltedigel at vandre rundt i. Sveden perler, håret klistrer fast på kinderne. Så vi tog ud på &#8220;Lido&#8217;en&#8221;, som den blev døbt på vores tur, den nordligste del af den lange, smalle ø som ligger mellem selve Venedig og Adriaterhavet. Det tager lidt tid at komme derud, men så er der også bare bred, lækker strand og palmer og promenader som på en god dag fint hamler op med tilsvarende ved Côte d&#8217;Azur. Tilsæt små hippe, syrerock-spillende strandbarer, virkelig udsøgte (og for venetianske forhold; billige) isboder og muligheden for at zen-stene over alle de smukke skaller og konkylier man kan rage til sig i vandkanten, og du har den perfekte destination på en varm dag.</p>
<p><a title="Gul port, Calle Madonna, Burano by Signe Marie, on Flickr" href="http://www.flickr.com/photos/signemarie/3573252342/"><img class="alignright" src="http://farm3.static.flickr.com/2429/3573252342_1b64420041_m.jpg" alt="Gul port, Calle Madonna, Burano" width="180" height="240" /></a>BURANO: På vejen til Lido er der mange turister, som slår vejen forbi en eller flere af småøerne. At dømme efter passagertilstrømningen er det klart øen Murano, som er øverst på turisternes liste &#8211; det er her, alt det rædselsfulde, hundedyre venetianske glaskunst bliver fremstillet. Vi tog i stedet lillebror-øen Burano, og den er bare så yndig! Den er oversået med pragtfulde små huse i skrappe farver, fra helt chokpink til pang-grøn med blå vinduer. Hvis man ikke orker at tage til stranden, så er Burano et godt bud på en grøn, lidt mere vindblæst og meget mindre fugtig plet tæt på byen.</p>
<h4>Godt at vide:</h4>
<p>De der 12/24/etc-timers kort til bådene er først gyldige fra man aktiverer dem i lasermaskinerne. Det gennemskuede vi først, da vi havde kørt på vores kort en gang.</p>
<p>Der er meget få supermarkeder i byen (sikker på grund af besværligheder med levering af varer), men der er et ved San Basiglio bådstationen. Det er godt skjult i en anonym havnefrontsbygning, men der er små skilte med navnet &#8220;Billa&#8221; på facaden, og de har alt, billigt.</p>
<p><strong>FODNOTE</strong>: Hvis det er første gang, man er i Venedig, så ER der et par klassiske turistfælder, som til trods for sin overrendthed er utrolig fascinerende, især hvis man lige bruger de fem minutter det tager at læse op på historien omkring dem. Bygninger og monumenter omkring Piazza San Marco er ærefrygtindgydende, og med lidt historisk tæft kan man hurtigt spore byens helgen San Marco (for de bibelsk udfordrede: det er ham med Markusevangeliet) og hans kumpaner rundt omkring på byens kirker og kunstmuseer. Det er altså efter min mening velfortjent, at Venedig og Lagunen er optaget som en del af verdens kulturarv, <a href="http://whc.unesco.org/en/list/394" target="_blank">World Heritage hos UNESCO</a>.</p>
<p>Har du andre tips til den fede side af Venedig, så skriv dem herunder! </p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.signemarierichter.com/2009/privat/fif-til-det-fede-venedig/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>2</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Find dit status-feed på Facebook</title>
		<link>http://www.signemarierichter.com/2009/webmedier/find-status-feed-pa-facebook/</link>
		<comments>http://www.signemarierichter.com/2009/webmedier/find-status-feed-pa-facebook/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 06 May 2009 10:23:31 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Signe Marie</dc:creator>
				<category><![CDATA[Privat snak]]></category>
		<category><![CDATA[Webmedier og journalistik på nettet]]></category>
		<category><![CDATA[facebook]]></category>
		<category><![CDATA[formynderi]]></category>
		<category><![CDATA[optimering]]></category>
		<category><![CDATA[RSS]]></category>
		<category><![CDATA[tips]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.signemarierichter.com/?p=3</guid>
		<description><![CDATA[Folk har spurgt mig, hvordan det er lykkedes mig stadig at have Facebook-opdateringer som feed her på siden. Ingen ved hvorfor, men Facebook bliver ved med at forplumre mulighederne for os, der gerne vil have statusopdateringerne som RRS-feed, så her er en guide til, hvordan jeg har gjort.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>I får den her, fordi folk har spurgt, hvordan det er lykkedes mig stadig at have Facebook-opdateringer som feed her på siden. Ingen ved hvorfor, men Facebook bliver ved med at forplumre mulighederne for os, der gerne vil have statusopdateringerne som RRS-feed. Denne gang er det blevet så umuligt at finde feedet, at man er nødt til at kaste sig ud i sammenflikkede løsninger à la Jørgen Clevin. Det tager et par minutter, og du gør sådan her:</p>
<p>Gå ind på Facebook -&gt; Inbox -&gt; Notifications</p>
<p>Kig lidt ned på siden og i sidebaren til højre, er der nederst en knap, der ser sådan her ud:</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-49" title="billede-8" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/03/billede-8.png" alt="billede-8" width="213" height="123" /></p>
<p>Højreklik, kopier linkadressen og paste den ind et sted, der ikke formaterer noget, f.eks. i wordpad/notepad/en stickie.  Strukturen ser således ud:</p>
<p style="padding-left: 30px;">http://www.new.facebook.com/feeds/notifications.php?id=dit_facebook_ID&amp;viewer=<strong>dit_facebook_ID</strong>&amp;key=<strong>din_facebooknøgle</strong>&amp;format=rss20</p>
<p>De første to tal, som er identiske = dit_facebook_ID, det tredje er  = din_facebooknøgle. De er gode  at kende, så hvis du er nørdet, noterer du dem ned et sted.</p>
<p><strong>Slet</strong> så <em>notifications.php</em> i linket og <strong>erstat</strong> det med <em>status.php</em> og se om det fungerer. Så ser linket således ud:</p>
<p style="padding-left: 30px;">http://www.new.facebook.com/feeds/status.php?id=dit_facebook_ID&amp;viewer=dit_facebook_ID&amp;key=din_facebooknøgle&amp;format=rss20</p>
<p style="padding-left: 30px;">Det virkede for mig, og det er dét mit forsidefeed kører på på.</p>
<p>Siden har jeg så læst i kommentarerne der hvor jeg først læste om løsningen (<a href="http://wesblog.com/?p=1437#content" target="_blank">en blogger, der hedder Wes</a>), at denne løsning ikke virker for alle. Først så det ud til at det var Privacy-indstillingerne der fik de forskellige feeds til at kokse, men det er blevet afkræftet af brugerne på både <a href="http://wesblog.com/?p=1437#content" target="_blank">Wes&#8217; blog</a> og på <a href="http://blog.kristibarrow.com/2009/03/27/facebook-rss-feeds-what-is-available/" target="_blank">Kristi Barrow&#8217;s blog</a>. Der er et par alternative løsninger iblandt kommentarerne, f.eks. at man kan få en ven til at lave en &#8216;Friends list&#8217; med kun din profil i, og så sende dig adressen på feedet fra den gruppe. Så hvis ovenstående ikke virker for dig, kan du prøve nogle af de løsninger de kommer med der. Skriv endelig en kommentar her, hvis nogle af de alternative løsninger virker.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.signemarierichter.com/2009/webmedier/find-status-feed-pa-facebook/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>3</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Online shopping for dummies</title>
		<link>http://www.signemarierichter.com/2009/nyheder/online-shopping-for-dummies/</link>
		<comments>http://www.signemarierichter.com/2009/nyheder/online-shopping-for-dummies/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 22 Mar 2009 18:48:11 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Signe Marie</dc:creator>
				<category><![CDATA[Nyheder]]></category>
		<category><![CDATA[dullegrej]]></category>
		<category><![CDATA[for begyndere]]></category>
		<category><![CDATA[online shopping]]></category>
		<category><![CDATA[tips]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.signemarierichter.com/?p=266</guid>
		<description><![CDATA[Hvis du er helt grøn på netshopping-området, så får du her the basics: Køb indenfor EU &#8211; eller vær klar til at risikere en efterregning Der kommer ikke told på varer, der sendes fra et EU-land. Vær opmærksom på, at selvom f.eks. Jersey og Madeira er en del af et EU-land, så kommer der told [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hvis du er helt grøn på netshopping-området, så får du her the basics:</p>
<h4>Køb indenfor EU &#8211; eller vær klar til at risikere en efterregning</h4>
<ul>
<li>Der kommer ikke told på varer, der sendes fra et EU-land. Vær opmærksom på, at selvom f.eks. Jersey og Madeira er en del af et EU-land, så kommer der told på varer, købt der.</li>
<li>Nogle sider giver mulighed for at se priserne i euro, pund eller kroner selv om de sender fra f.eks. USA. Læs butikkens information grundigt for at finde ud af, hvor de sender fra.</li>
<li>Hvis du køber fra et land udenfor EU risikerer du en klækkelig efterregning. Som tommelfingerregel skal du for ordrer til en værdi af mellem 80 og 1150 kroner betale: varens pris + forsendelsesomkostninger + 25% af det samlede beløb i moms + Post Danmarks gebyr på ca. 155 kroner. Dvs. en creme til 100 kroner og 50 kroner i shipping kommer til at koste 150 + 25% af 150 + 155 kroner: i alt 342,50 kroner.</li>
<li>Nogle sider tilbyder at refundere momsen, mere om dette senere.</li>
<li style="text-align: left;">Se generel information om internethandel <a href="http://www.forbrugereuropa.dk/dansk/fakta0/ehandel/" target="_blank">hos Forbruger Europa</a>.</li>
</ul>
<h4>Betal sikkert</h4>
<ul>
<li>Betal ALTID med kreditkort. Mastercard, VISA, Diner&#8217;s, Amex &#8211; det er ligemeget. Hvis du betaler med kreditkort (og også debitkort som Mastercard Direct og Visa Electron) og ellers holder orden i dine papirer som ordrebekræftelse og eventuelle forespørgsler/rykkere du har sendt til butikken, kan du altid få din bank til at trække pengene tilbage. Det kan du ikke med bankoverførsel.</li>
<li>PayPal er ikke teoretisk sikkert. <a href="http://www.forbrug.dk/nyheder/pressemeddelelser/e-penge/" target="_blank">Du har ikke ret til at få refunderet dine penge, hvis du betaler med PayPal</a> og varen ikke dukker op, så det er op til dig at afgøre, om du stoler på butikken. Jeg har dog betalt med PayPal masser af gange uden problemer &#8211; men hvis problemet er ude, er der altså ingen kære mor.</li>
</ul>
<h4>Andre råd:</h4>
<ul>
<li>Når du falder over en god butik, så bookmark den og <strong>meld dig til deres nyhedsbrev</strong> eller følg dem på Twitter, hvis du er til den slags. Mange butikker sender rabatkoder og mails om fri shipping ud til kunderne i nyhedsmailen.</li>
<li>Har du <strong>yndlingsprodukter</strong>, så brug tid på at søge efter dem på alle de europæiske sprog du kan. F.eks. er Weleda, Dr. Hauschka, Avène og hjemmehårfarve billigt i tyske netbutikker. Mens Dermalogica fås billigst i EU hos BeautyFlash i England.</li>
</ul>
<p>Har du gode råd, du synes skal med, så skriv endelig her på siden eller send mig en mail, så fletter jeg det ind!</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.signemarierichter.com/2009/nyheder/online-shopping-for-dummies/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Sådan finder du ud af hvor mange danskere, der er på Facebook</title>
		<link>http://www.signemarierichter.com/2009/webmedier/sadan-finder-du-ud-af-hvor-mange-danskere-der-er-pa-facebook/</link>
		<comments>http://www.signemarierichter.com/2009/webmedier/sadan-finder-du-ud-af-hvor-mange-danskere-der-er-pa-facebook/#comments</comments>
		<pubDate>Fri, 27 Feb 2009 11:13:26 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Signe Marie</dc:creator>
				<category><![CDATA[Webmedier og journalistik på nettet]]></category>
		<category><![CDATA[facebook]]></category>
		<category><![CDATA[medier]]></category>
		<category><![CDATA[statistik]]></category>
		<category><![CDATA[tips]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.signemarierichter.com/?p=42</guid>
		<description><![CDATA[Spekulerer du ind i mellem på hvordan "de kloge" (altså medierne) dog finder frem til dokumentationen for påstande som 'nu er hver tredje dansker på facebook' ? Så læs denne lille tretrinsguide til, hvordan du selv finder tallene.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Medierne er glade for at fortælle os, <a href="http://www.urban.dk/article/20090209/nyheder/702100024/">hvor mange danskere der er på facebook</a> eller afarten: hvor stor en <a href="http://politiken.dk/tjek/digitalt/article636422.ece">andel af danskerne der er på facebook</a>. Men du kan selv finde frem til de allernyeste tal og tilføje og kombinere søgekriterierne til for eksempel at vise, hvor mange facebook-brugere, der er i gang med en videregående uddannelse. Det er utrolig simpelt.</p>
<p><strong>Du gør sådan her:</strong></p>
<p>1) Sørg først for at du er logget ind på facebook og gå ind på <a href="http://www.facebook.com/advertising/" target="_blank">facebooks afdeling for annoncører</a> ( links åbner i nyt vindue). Vælg den grønne knap med teksten &#8216;Opret annonce&#8217;/'Create an Ad&#8217; (alt efter sprogindstillinger):</p>
<p style="text-align: center;">
<div id="attachment_43" class="wp-caption aligncenter" style="width: 476px"><img class="size-full wp-image-43" title="facebookads1" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/05/billede-5.png" alt="Vælg den grønne knap" width="466" height="262" /><p class="wp-caption-text">Vælg den grønne knap</p></div>
<p>2) Du får nu et vindue, hvor du skal skrive, hvad du vil annoncere for. Som vist på screendumpet herunder, skrev jeg bare &#8216;annonce&#8217; i de forskellige felter. Det er ikke nødvendigt at uploade et billede, så du skal faktisk bare skrive nogle tegn tre gange. Klik på knappen &#8216;Fortsæt&#8217;/'Continue&#8217;.</p>
<p style="text-align: center;">
<div id="attachment_44" class="wp-caption aligncenter" style="width: 476px"><img class="size-full wp-image-44" title="facebookads2" src="http://www.signemarierichter.com/wp-content/uploads/2009/05/billede-6.png" alt="Skriv noget i felterne og klik på 'Fortsæt'/'Continue'" width="466" height="251" /><p class="wp-caption-text">Skriv noget i felterne og klik på &#39;Fortsæt&#39;/&#39;Continue&#39;</p></div>
<p>3) Nu kan løjerne begynde. Vinduet forlænges når du klikker fortsæt/continue, og du får en menu, hvor du kan vælge, hvilke parametre, du ønsker facebook skal sortere sine brugere efter. Tallet der angiver &#8216;Approximate reach&#8217; er det antal brugere, der svarer til de kriterier, du har valgt.</p>
<p>Den er som udgangspunkt sat til at vise dig alle facebookbrugere i Danmark over 18 år, men du kan lege med søgemulighederne som du vil. For eksempel synes jeg, det er tankevækkende at mere end hver femte<span> Facebook-bruger fortæller de er mellem 13 og 18 år. </span><span>Eller 22 procent. Eller </span><span>431.960 af </span><span>1.963.660. </span></p>
<h4><strong>Pas på med at tage tallene for alvorligt</strong></h4>
<p>Tallene dannes på baggrund af de oplysninger, facebooks brugere selv har valgt at dele. Men man kan jo f.eks. sagtens have en kæreste uden at skrive det på facebook, så mit bedste råd er at tage dem med et gran salt og bruge dem med omtanke. Skriv endelig, hvis du finder frem til noget skægt.</p>
<p>TILFØJELSE 28.05.2009: Jeg og andre har oplevet utrolig lange loadetider på trin 2 i denne guide, altså efter du har skrevet annonce tre gange og klikket &#8216;Continue/Fortsæt&#8217;. Vender tilbage med nyt, måske Facebook vil begrænse adgangen til reelle annoncører&#8230;</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.signemarierichter.com/2009/webmedier/sadan-finder-du-ud-af-hvor-mange-danskere-der-er-pa-facebook/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

