Indlæg relateret til YouTube

Find nu en løsning, Sony og Youtube!

I går var der Super Bowl finale i USA, og som traditionen foreskriver skal kampen skydes igang med nationalsangen, The Star Spangled Banner, sunget af en af nationens bedste sangerinder. I går var turen kommet til Christina Aguilera, som i en mudderpøl af fraseringer formåede på en gang at voldtage melodien og glemme teksten. Nuvel, det fik mig til at tænke på en legendarisk performance ved selv samme begivenhed i 1991, hvor en toptunet, turbanklædt Whitney Houston, i skyggen af Golfkrigen sang nationalfølelserne helt derud hvor tårene trillede og skridtbeskytterne dirrede. Onde tunger har siden påstået at det var playback, men lad det nu ligge.

Jeg har tidligere set det klip på YouTube, og fordi det er så gåsehudsfremkaldende fantastisk en optræden, så gik jeg her til morgen ind for at se det igen. Jeg har bogmærket klippet (så oldschool er jeg nemlig) så jeg VED det er det samme klip. Og hvad får jeg?

Beklager?

Den tager vi lige igen.

BEKLAGER?!?!

Jamen, er det ikke bare absurd ud over alle grænser? Et musikfirma vil ikke lade mig komme ind og blive bedåret af en af deres sangerinder på nettet. De vil ikke vide hvad jeg synes om det. De vil ikke have at jeg fortæller alle mine venner, hvilket fantastisk klip jeg fandt på nettet og her kan de købe sangen? Man skulle næsten tro det var 1999.

Kære Sony Music Entertainment (og YouTube)

Det er 2011. Ophavsret er noget, som man bruger til at tjene penge på, ikke noget, man bruger til at nægte folk adgang til materiale. Da ikke hvis man ønsker vækst i sin virksomhed. Kom nu ind i kampen! Når I gør det umuligt for mig at få adgang til det materiale, jeg ønsker på lovlig vis, så frakender I jer for evigt retten til at sidde og tude over musikpirateri. Man kan ikke købe retten til noget og så sidde og fedte med den og nægte andre at opleve det, hvis man vil betragtes som et seriøst foretagende.

Sæt jer nu lige ned og bliv enige om detaljerne, og put det så på Vevo, for dælen!

Iransk kvinde viser vejen på YouTube

Det her handler ikke om Neda. Det handler om en 25-årig kvinde, som har postet en video på YouTube. En video,  der giver et skærende indblik i hendes tanker. Det er den mest fængende video, jeg nogensinde har set, den giver mig lyst til at lære persisk. Du kan se den på YouTube eller i playeren til venstre i sin originale version, eller med engelske undertekster her hos Ekstra Bladet ( tak til Anders Kjærulff for lige at gøre opmærksom på det). Den er lagt op 19. juni, dagen før balladen for alvor tog fat, og prøv engang at sætte filmen i gang, mens du læser kvindens egen oversættelse her:

Tonight the sound of God is Greater can be heard louder and louder than previous nights

Where is this?! Where is this place where everything has been blocked?

Where is this place where people are just shouting the name of God?

Where is this place where the sound of God is Greater can be heard louder and louder?

Everyday Im just waiting to see if there will be more and louder voices at nights?

My body trembles

…and I wonder if God trembles too?

Where is this where weve been imprisoned so innocently?

Where is this where no one gives us a helping hand?!

Where is this place, where we are getting our voices heard worldwide through our silence?

Where is this place where the blood of its young people is shed on the streets…, where people stand and pray on their blood?

Where is this place where its people are named Gangsters & Thugs?!

Where is this?

This is Iran. This is my land and yours!

This is Iran



Alt indhold © 2009-2010 Signe Marie Richter, offentliggjort her under en Creative Commons 3.0 Unported licens

RSS Feed. Bloggen kører Wordpress og Modern Clix, et design af Rodrigo Galindez.